Bryllupsfotos – sådan sikrer du dine bryllupsminder

Et bryllup handler om minder – bryllupsfotos er en del af disse minder. Det er meget vigtigt at hyre en dygtig bryllupsfotograf, for du kan ikke tage dagen om! Sørg for at udgiften til en bryllupsfotograf er med i dit bryllupsbudget!

En bryllupsfotograf er med til at du for evigt kan se dit bryllup

Bryllupsfotos kan ikke tages om

Det bør stå klart, at man ikke lige kommer igen og tager sine bryllupsfotos om, hvis fotografen er dårlig. Det enkelte bryllup er jo – til trods for høje skilsmisseprocenter – i sig selv en once-in-a-lifetime og derfor er det svært at forstå, når brudepar sparer på deres bryllupsfotograf, når det handler om at forevige minderne af alt det, man har sat enormt mange penge af til i sit bryllupsbudget. De færreste synes det er sjovt at købe en brudekjole til 20.000 kr. for så at se den i en forkert hvid tone på alle bryllupsfotos fordi ens ven, som blev hyret som ‘bryllupsfotograf’ stillede sin hvidbalance forkert. Hyrer I jeres fætter for en kasse øl, er det sjældent at se, at han har styr på lysforhold, eksponering, ISO, linsevalg osv. for slet ikke at tale om efterbehandlingen af jeres fotos.

Bryllupsfotos kan være det mest fatale sted i et bryllupsbudget at spare – og lær lektien fra de mange, som desværre benyttede deres veninde, fætter eller arbejdskollega, som ‘havde et godt digitalkamera’ og ville fotografere jer for 500 kr. sort. Det er at spille hassard med jeres minder og de går oftere galt end godt.

Se vores bryllupsfoto galleri her.

Bryllupsfotograferne Bryllupskjoler Hochzeitsfotograf fotograf Aalborg til bryllup

Bryllupsfoto traditionel eller trendy

Det traditionelle bryllupsfoto, som alle kender fra avisen, er stadig en del af de fleste brudepars billeder. Det er blevet en udbredt skabelon for bryllupsfotos. Bryllupsfotografer er dog et meget kreativt og professionelt folkfærd og derfor har de også mange andre gode ideer – mange danske bryllupsfotografer er kendt ude i verden for at være meget nytænkende og trendy.

Husk dog på, at nok kan man blive grebet af stemningen og nok kan jeres bryllupsfotos blive sjove og anderledes, men husk på at I skal se på dem i mange år – mærk derfor efter i ‘maven’ mens I får taget jeres bryllupsfotos, så I ikke laver fotos I fortryder senere hen.

Se liste med dygtige leverandører til branchen.

Bryllupsfoto indendøre

De fleste får taget indendørs bryllupsfotos, da det giver en del fordele. For det første er I sikre på at vejr og lysforhold er mulige at kontrollere – bryllupsfotografen kan eks. selv sætte ekstra lys op og I er sikre på at frisuren ikke ligner en høstak pga. blæst.

Bryllupsfoto udendøre

Til gengæld er der mere levende bryllupsfotos at hente udendørs. Dels er der flere variationsmuligheder og baggrunde og dels er lyset mere ægte.

De fleste vælger naturligvis en kombination og hvis I har råd til det, så vil vi anbefale at tage fotografen MED ud og se både de steder, I skal fotograferes, så fotografen ikke knuser jeres ideer på dagen fordi han ikke var forberedt i forhold til ekstra lys, strøm eller lign. Skal I betale 5.000 kr. for jeres bryllupsfotograf, kan et par hundrede kroner til gennemgang af stederne være en god ‘forsikring’ mod uforudsete problemer på dage!

Læs mere om lækre hoteller til bryllupsnatten etc.

Bryllupsfoto-tricks og efterbehandling

Når du benytter en professionel bryllupsfotograf, får du ofte mulighed for at vælge to efterbehandlingestyper:

 

  • Forbedring: Selvom I har hyret en professionel fotograf, kan farvetoner, beskæring osv. altid forbedres når man kommer hjem og kikker godt på de bryllupsfotos, der blev taget. Spørg på forhånd jeres bryllupsfotograf om hvilke muligheder, der er samt hvad det vil koste. Der er ikke én sandhed om bryllupsfotos og hvis I får 5 bryllupsfotografer til at tage hver ét bryllupsfoto af bruden, vil de med garanti alle 5 se helt forskellige ud – eks. også i hvilken tone, den ‘hvide’ brudekjole har på billederne. Dette kan efterfølgende rettes og forbedres.
  • Forandring: Også kaldet fototricks. Lad jer klippe ud fra fotoet og sætte ind på en kransekage eller lign. Det giver sjove og anderledes fotos som ingen andre har.

 

Husk at alle digitale bryllupsfotos BØR grundbehandles med en funktion, man kalder ‘unsharp mask’ – i princippet går det blot ud på at forbedre skarpheden i billedet og det er noget man gør, selvom man har et professionelt kamera til 100.000 kr. Sørg for at denne grundbehandling indgår i prisen.

Sådan hyrer du en bryllupsfotograf

De fleste professionelle fotografer vil selv give dig en skriftlig bekræftelse på din bestilling. Det behøver slet ikke være en 40 sider lang ‘doktorafhandling’ og heller ikke omfatte det halve af Genevekonventionen – en simpel og kort email er tilstrækkelig. Du kan også komme det i forkøbet ved at skrive en mail eller en fax til fotografen og skrive, at det her er hvad I har bestilt og at I mener at der er tale om en indbyrdes forståelse af aftalen med mindre fotografen reagerer mod det, I bekræfter inden en vis svartid – eks. 8 dage. Husk følgende punkter:

 

  • Tid – både mødetidspunkt og varighed samt for hvornår forventet levering af bryllupsfotos skal ske
  • Sted(er) – hvor skal det være, skal det være inde, ude osv.
  • Pris og betalingstidspunkt – både på selve opgave og på eventuel efterbehandling og flere kopier af fotos
  • Udbytte – hvor mange fotos får I, på hvilket medie (cd-rom, papir, i mappe osv.)
  • Rettigheder – hvad må I bagefter? Må I dele jeres bryllupsfotos med venner og bekendte? Må I printe dem ud selv osv.

 

Når bryllupsfotografer fejler

Bryllupsfotografer er, som alle andre handlende, ude for at et job går galt. Det kan være alt lige fra at der var reelle tekniske problemer med udstyret, som fotografen ikke kunne forudse eller sikre sig mod, til at der kan være tale om en bryllupsfotograf, der måske har solgt sig selv og sine evner lidt bedre, end vedkommende reelt kunne leve op til.

I alle tilfælde kan du ikke tage dine bryllupsfotos om, men du kan på forhånd sætte dig ind i følgende to artikler:

 

 

Copyright på bryllupsfotos

Mange bliver slemt overraskede over, at de ikke selv ejer copyrighten på deres bryllupsfotos efter brylluppet.

Reglerne om rettighederne på bryllupsfotos er ganske klare, men mange almindelige forbrugere, er ikke klar over det og bryder derfor nogle gange loven, når de kopierer deres bryllupsfotos til venner og bekendte

Rent faktisk skal fotografen give dig ret til at kopiere dine bryllupsfotos (både digitalt og på papir) bagefter.

Læs mere i artiklen om fotos og copyright!

Brug også bryllupsfotografer i forbindelse med morgengave

Mange bryllupsfotografer tilbyder også at tage fotos, som kan bruges til eks. morgengave. Se evt. mere i denne artikel: foto som morgengave

Originally posted 2017-12-29 22:08:33.